Designed By Dotcomwebdesign.com Powered By CMSimple.dk
 
 
 

På tur med Blistrup Efterskole

 

På tur med Blidstrup efterskole     2 / 6 - 07

 

Der var mødt 14 op fra skolen - 13 elever og Michael    Tid:11.00. ankomst fra Mors. Om bord var Hardy - Christian - Jan.

Vinden var NNØ, ca. 8 meter/sek. overskyet, temp.ca. 15 grader C.

 

 

Vi startede med at udlevere redningsveste til alle. Fik elevernes udrustning ombord og stuved ned. Der blev givet instruktioner til alle, Hardy stod for skipperpladsen, ror og braser, Michael for fald og skøder. Christian for Halsblok og Underlig, Jan for halsskøde og fordæk

 

 

Turen begyndte med en lille smutter... Råsejls-faldet smuttede op og meget hurtigt ned igen, desværre. Michael måtte lige op i masten med faldet igen, fik det ret ind i blokken og trukket med på plads. Vi sejlede ud ved ren "muskelkraft", eleverne fik en åre hver, og så blev der roet det bedste de kunne. Vi stævnede ud og kom godt klar af havnen. Sejlet blev sat på styrbord halse i første rebning. Det gik faktisk godt, selvom vi jo ikke er super-rutinerede.foretog en stagvending ( rimelig godt - der var jo alle eleverne der skulle flyttes rundt ) sejlede på

bagbord halse og gjorde klar til en ny stagvending. Så knak rorpinden, øv - øv     men vi var jo mange ombord, så ned med sejlet, i med årene og tilbage til Doverodde. Hardy lavede en ny rorpind. og så var der ny afsejling, eleverne virkede som om det var smadder sjovt - trods uheldene.

 

 

Vinden var drejet mere om i NØ, men var god jævn. Sejlede ud i god afstand fra havnen, muskel - kraft selvfølgelig... og fik sejlet sat styrbord halse. Så skulle der vendes, men pga. den meget tunge båd - besætningens manglende erfaring med sejlads med et meget tungt skib, fik vi ikke givet os selv den tid der skulle til for at udføre en vending. "Thor" bakkede længere under vending end forudset, og vi løb på grund. Stroppen der holder roret sprang, tjaae, så var der jo ikke andet tilbage end at returnere til havnen (elevernes muskelkraft ). Alle tog det med godt humør, det var jo en oplevelse uanset hvad.

Der var så ikke andet at gøre end afrigge og klare op. Med en masse frisk luft i hovedet tog holdet tilbage. Vi havde en lærerig tur med gode oplevelser og frisk vind i håret...

 

 

Jan Winding.

 
 

Neessund Vikingeskibs Laug