I Generelt
II Mønstringsrulle
III Sikkerhed
IV Sejlads med sejl
V Roning
VI Tillæg til sejladsbestemmelser
I Generelt
Formål:
Jf. Neessund Vikingeskibslaugs vetægter
Myndighed:
Bestyrelsen vælger sejladsledelsen og godkender skippere. Under sejlads har skipperen ansvar for skib, udstyr og besætning.
Forsikring:
Skibet Thor er ansvarsforsikret
Krav til mandskab:
Skipperen skal minium have bestået Dulighedsprøve i sejlads for fritidssejlere. Skipperen bestemmer til hver sejlads besætningens sammensætning (antal erfarne)
Sejladsområde:
Der henvises til Søfartsstyrelsens vejledning om åbne fartøjer (vikingeskibe) af 20. juni 1994.
II Mønstringsrulle
Sejladsbog:
Der føres en sejladsbog over de medlemmer, der mønstre Thor og deres arbejdsopgaver.
Besætning:
Alle besætningsmedlemmer bør oplæres i de forskellige funktioner om bord. I den menige besætning kan indgå medlemmer fra andre råsejldlaug. Der henvises i øvrigt til Søfartsstyrelsens vejledning om åbne fartøjer (vikingeskibe).
Arbejdsfunktioner om bord:
Skipperen er skibets øverste myndighed om bord. Skipperen leder arbejdet om bord.
Halskarlen har ansvaret foran masten. Halskarlen slipper bolinen, tager sig af halsen ved vendiger og styrer forkanten af sejlet så det lever, når sejlet hejses og hales.
Udkikken holder udkik.
Rorsmanden styrer og holder udkik.
Skødekarlen hejser og haler sejlet og klarer skøderne
Midtrumsmand styre rakkertrossen når sejlet hejses og hales, hiver sejlet ind i båden når sejlet hales ned og haler prier (bugprier, midtskøde)
7. Mand hjælper foran masten og hjælper, når sejlet hejses og hales.
III Sikkerhed
Inden sejlads skal skibet gøres søklar. Riggen skal være sat og tovværket kvejlet op. Der tjekkes, at ror og rorgrejer er i orden. Det sikres, at ankergrejet er på plads, og at navigationsudstyret og nødhjælpskassen er ombord. Bjærgemærs og vager tjekkes.
Efter sejlads afleveres skibet i klaret tilstand. Det vil sige tovværket er kvejlet op, sejlet dækket af og skibet er lænset. Skibet skal være fortøjet og fendret af i overensstemmelse med standard.
VHF. Under sejlads skal VHF radioen være tændt (kanal 16)
Logbog. Der føres logbog
Personlig sikkerhed. Under sejlads bærer besætningen godkendte redningsveste. Nye besætningsmedlemmer skal have en genemgang af skibets funktioner. kommandoer og generelt om sikkerhed.
Kontaktperson. På længere ture holdes der daglig via mobiltelefon kontakt med en person i land.
M.O.B Mand overbord manøvrer skal jævnlige øves. Proceduren med fast udkig, bjærgemærs, vager og vending indøves. Det sikreste vil i de fleste tilfælde være at bjærge sejlet og ro op til den overbordfaldne. Den pågældende nødsituation bestemmer manøvren.
IV Sejlads med sejl
Det følgende er eksemplariske situationer, som kan ændres i relation til vej og vind og forholdets særlige omstændigheder.
Kommandoer KLAR OVERALT betyder, at besætningen skal være på deres pladser og være klar med deres funktioner.
Sætning af sejl.
Hvis det er oplagt, sættes halsen inden sejlet hejsen. Kommandoen VI HEJSER betyder, at skødekarlen hejser sejlet. Med braserne sørges det så vidt muligt for. at sejlet ikke fylder. Halskarlen holder forliget, så det lever, mens sejlet hejses. Midtrumsmanden ser til at rakken ikke sætter sig fast. Når sejlet er oppe, brases sejlet så det står fyldt. Efterhånden som skibet får fart, styres der ret kurs.
Bjærgning af sejl.
Når sejlet skal ned, benyttes kommandoen SEJLET NED. Det betyder, at sejlet umiddelbart skal ned.
Under normale forhold skal råen altid være på læsiden af masten, når sejlet skal ned, så sejlet blæser væk fra masten.
Vending gennem vindøjet.
Først kommandoen KLAR OVERALT derefter kommandoen VI VENDER. Når skipper skønner, at sejlet kan trække på modsat halse, kommanderes LAD GÅ - SEJLET RUNDT. Når halskarlen har sat halsen fast, råber han FAST og sejlet brases fuldt.
Vending ved at halse rundt.
Vendingen bruges i hårdt vejr, hvor pladsen tillader det. Fordelen er, at det ikke belaster skibet så meget. Derimod tabes der mere højde end ved en vending genem vindøjet.
Rebning.
Der skal rebes i tide. Er man i tvivl, tages der øverste reb inden sejlet hejses. Når der rebes, sænkes råen, og halsbarm og skødebarm sættes først, derefter bindes rebsenorene. På den måde trækker sejlet i ligtovet. Når der rebes ud løsnes rensnorene først.
V Roning
Årerne er placeret i borde i hver side. Under sejlads med sejl er de surret.
Ved afsejling gøres årerne klar i deres åretoller. Hvis der er muligt kommanderes ÅRERNE UD. Årerne sættes indefra og ud. Når der er plads kommanderes KLAR VED ÅRERNE, dvs. rokarlene gør klar til at sætte årerne i vandet og derefter OVERALT RO VÆK.
For at standse skibet kan der kommanderes SÆT I, hvilket betyder at årerne skal sættes i vandet med årebladet lodret. Kommandoen SKOD ÅRERNE betyder, at man i takt begynder at bakke skibet.
Skibet kan manøvreres/drejes ved, at man skodder årerne i den ene side og rorvæk i den anden.
Takten holdes af taktåren (agterste årer i styrbord side)/ skipper.
VI Tillæg til sejladsbestemmelser
1 Beskrivelse af skibet
Thor er bygget efter Skuldelev nr. 5, som er målt ned.
Længde o.a. 15,8 meter. Bredden er 2,5 meter og dybgangen er 0,70 meter.
Klædningen er lærk (25 mm). Mast og rå er ligeledes i lærk - resten af eg.
Sejlarealet er på 42m2. Riggen er af hamp og det løbende gods er af spunflex.
Thor er udstyret med 22 årer - 11 i hver side.
2 Ord og begreber
Bagbord: venstre side af skibet set fra agter til for
Bras: line fra rånokken til at styre/dreje råem
Bolone: (bugline) holder den forreste del af sejlet strakt på bidevind
Bugprier: hjælpetov fastgjort midt på sejlet - holder styr på sejlet fx. ved rebning
Fald: tovværk til at hejse råen
Forstag: tovværk der går fra mastetop til forstavn for at holde masten på plads
Hals: det forreste nederste hjørne af sejlet
Halse: sejle med vinden
Klampe: træstykke til fastgøring af tovværk og liner
Logbog: speciel dagbog for skibet's sejlads, navigation osv.
Prier:(midtskøde) hjælpeskøde midt på sejlets underlig
Rakker:krumvokste træstok fastgjort med tovværk midt på råen
Rebe: gøre sejlet mindre
Rå: den rundholt som sejlet er nejet fast til
Skøde: tovværk som styrer sejlet agter
Styrbord: højre side af skibet set fra agter mod for
Vant: tovværk som holder masten på plads
VHF: radiotelefon til søs
Vindøjet: den retning som vinden kommer fra
3 Skitse over vending gennem vindøjet
4 Skitse over halsevending
